top of page

Trenchcoat

Historie

Trenchcoaten blev oprindeligt designet til britiske soldater under Første Verdenskrig. Navet trench betyder skyttegrav, heraf kommer navet “trenchcoat”, da soldaterne bar frakkerne i skyttegraven under krigen. Både Aquascutum og Burberry mener at have designet den første frakke tilbage i slutningen af 1800-tallet. Det var dog Thomas Burberry som fandt på at trenchcoaten skulle fremstilles af det slidstærke og vandtætte gabardinestof. Den oprindelige trenchcoat var en knælang frakke sammensat af 26 stykker stof, 12 crossover-knapper og store brede flipper, der kunne knappes op og dække halsen og det nederste af ansigtet. Ved hvert ærme var håndledsknapper, der tjente til at holde ærmerne på plads og hænderne fri, men også blev brugt til at fastgøre handsker. På skuldrene havde Burberry med forlæg fra tidligere krigsuniformer sat to stropper, hvor man kunne fastgøre dokumenter, kort eller bære sine våben, og langs det brede hoftebælte sad de såkaldte D-ringe, der kunne bruges til håndgranater og andre håndvåben. Den oprindelige farveskala var i camouflagefarverne kaki, beige, støvet grøn eller mørk grå og sort.

 

Hjemvendte veteraner efter krigen beholdt ofte deres uniformer på og hurtigt blev trenchcoaten højeste mode i hjemlandet. Dette skyldtes at trechcoaten symboliserede national stolthed og heltemod. Derfor blev den meget populær blandt unge mænd, der ikke havde været i krig, og kvinder, der på den måde kunne signalere, at deres mand var krigsveteran, eller at de bakkede op om hæren.

Som den internationale krise spidsede til op gennem 30’erne, begyndte andre landes hære også at udvikle trenchcoats med hver der kendetegn. Både Frankrig (marineblåt), Tyskland (sort læder), Rusland (rustrød) og Holland (grå). Trenchcoaten forblev briternes fortrukne uniform, også under Anden Verdenskrig. Det er også under krigen, trenchcoaten når populærkulturen og får sit helt store folkelige gennembrud. Dette sker da i 1942 da Humphrey Bogart bar en trenchcoa I Casablanca. Herefter røg den bredt ud i hele verdens modehuse og i 1950’erne og 60’erne begyndte Wall Street og erhvervslivet at tage den til sig. Dels på grund af det praktiske i at kunne bære et jakkesæt under den, men også for at bruge historien og det tidløse design, der signalerer seriøsitet og dybde. Som naturligt modtræk tog også 1970’ernes punkbevægelsen frakken til sig.

Spørgsmål

Hvad betyder trenchcoat?

Trenchcoat; "En regnjakke med bælte i militærstil og stropper på skuldrene samt dybe lommer". Dette er definitionen på en trenchcoat i følge Oxford Dictionary. Trenchcoaten havde sin officielle oprindelse tilbage til omkring år 1900 og blev officielt kun båret af hærofficerer og andre højt rangerede indenfor hæren til start. Jakken blev videreudviklet i forbindelse med at første verdenskrig brød ud i år 1914. Heraf fik den navnet "trenchcoat", da "trench" betyder grøft, og coat betyder jakke, og groft kan oversættes til "grøftejakke" på dansk. Kendetegnet ved 1. verdenskrig  var netop at krigen blev udkæmpet i grøfterne og jakkens funktionalitet blev derfor tilpasset og udviklet for at opfylde de behov soldaterne havde, for at kunne kæmpe bedst muligt i grøfterne, -heraf navnet. Trenchcoaten blev til start udviklet som et alternativ til den tunge uldfrakke som førhen blev båret af de franske og britiske soldater i militære sammenhænge. Det siges at de første eksempler på trenchcoats kan dateres tilbage til 1850 og at det var mærket "aquascutum" der påstås at tage æren for dette. Dog var det Thomas Burberry der udviklede garbadine-materialet i 1879, og var officielt den der kom med den første version lavet specifikt som regnjakke til den britiske hær i 1901. Til start blev jakken kun båret af de højere rangerede inden for hæren. Efterfølgende blev den alment eje for soldaterne under 1. verdenskrig, da dens funktionalitet var lavet til soldaternes formål i krigsmarken. Den skulle indeholde skulderstropper og D-ringe. Skulderstropperne var lavet til at kunne påsætte epauletter og andet der symboliserede rang. Det siges også at D-ringene var til for at soldaterne kunne sætte håndgranater fast, men dette vides ikke om det er en sand påstand. Man ved dog at D-ringene blev brugt til at påsætte kort, knive og andet udstyr fast til bæltet. Der var ydermere store, praktiske lommer og smarte flapper og åbninger der gjorde det muligt at kunne ånde bedre i jakken, samt modarbejde odour, som var en stor gene da man bar de tidligere regnjakker lavet af gummi. Efter krigen var ovre, returnerede mange veteraner tilbage til det civile liv, og derved kom trenchcoaten langsomt ind i den almene beklædning, og kom på mode for både mænd og kvinder vedkommende, da funktionalitet og design ikke var set før i kombination på denne måde.

 

Hvorfor er trenchcoaten blevet en klassiker?

Trenchcoaten er blev båret af alle fra Winston Churchill til Audrey Hepburn. Den kan bruges af businessmænd, filmstjerner, soldater og unge kvinder. Med andre ord er det en frakke som passer til alle mennesker i alle aldre og derfor forbliver den ikonisk. Derudover er trenchcoaten også et stykke praktisk overtøj som er funktionel og let men stadig fashionabel. Ser man tilbage i tiden, er der også andre grunde til at trenchcoaten forblev populær efter krigen. Under krigen havde den Britiske regering bestilt tusindevis af trenchcoats og havde derfor mange i overskud efter krigen. De mange trenchcoats blev efterfølgende distribueret til offentligheden i 1920'erne. For det andet var officererne glade for at gøre brug af deres uniformer i det civile liv og derfor blev trenchcoaten nu ikke kun set som en uniform. For det tredje så man ofte Hollywood stjerner  i trenchcoats i film over hele USA.

 

Hvad indeholder trenchcoaten?

Trenchcoaten består af 10-12 vigtige detaljer, der netop gør trenchcoaten til det den er, samt gør at den skiller sig ud over for andre jakke/frakke typer. Den består helt traditionelt set af en hægte, skulderstropper, regnslags-flap, gun-flap (på fronten), D-ringe, bælte med 5 stikkede bæltehuller, regntætte, dybe lommer, ærmestropper, double-bryst-flap og mellem 8-12 kapper samt bomuldsfoer.

 

Hvad betyder detaljerne for en trenchcoat?

Trenchcoatens detaljer betyder at jakken er enormt funktionel i alle sammenhænge.

Trenchcoaten skulderstropper er oprindeligt lavet til fastgørelse rang insignier. Derudover brugte man dem også til at fastgøre udstyr som gasmasker, handsker eller fløjter under krigen. Raglans ærmerne gjorde at soldaterne kunne bevæge sig frit. På grund af sin militær oprindelse er en trenchcoat traditionelt dobbelt brystet og indeholder ti knapper på fronten. Flappen på skulderen, som på engelsk kaldes en ”gun flap” opfyldte to funktioner. Den kunne bruges til at opbevare sin pistol og derudover forhindrede flappen regnvand i at komme ind. Lige under den store krave er en hægte, der giver mulighed for nemt at lukke kraven helt op i halsen. På den måde beskyttede trenchcoaten soldaterne mod kolde vinde og regn. Oprindeligt blev bæltet med ringe brugt til at hænge udstyr, som granater eller endda sværd på. Stropperne på ærme gjorde at der ikke røg vand ned i ærmerne, når soldaterne brugte kikkerter mens det regnede. Flappen på ryggen gjorde at regnvand rullede ned af ryggen og ikke ind i frakken. På den måde kunne soldaterne holde sig tørre og varme. Lommerne kan knappes op udefra holder regnen ude. Alle trenchcoats har lommer der end der kan nås fra indersiden og ydersiden.

 

Hvem er Thomas Burberry?

Thomas Burberry var født 27 august 1835 og døde den 4. april 1926. Han var en engelsk herretøjs designer/skrædder og grundlægger af den internationale tøjkæde "Burberry", navngivet efter ham selv. Han er ydermere også grundlæggeren og opfinderen af materialet garbadine, der blev brugt til at lave trenchcoats. Han var uddannet ved Brockham Green Village School og kom i lære hos en lokal skrædder. Efter forløbet åbnede han sin første egen forretning i Basingtoke i 1856. Det fik kæmpe succes og udviklede sig til et imperium, hvilket det stadig er den dag i dag. Han er netop kendt for at have designet trenchcoaten, og dette er stadig Burberrys varemærke.

Han døde som 90-årig i 1926.

 

Hvad ønskede Thomas Burberry med sit design?

Thomas Burberry er vokset op på landet. Her bemærkede han at landarbejdernes linned klæder havde visse egenskaber, som han ønskede at overføre til overtøj. Linned klæderne var lette og ikke snærende, de var varme om vinteren og åndbar om sommeren.

 

Hvilket materiale er trenchcoaten lavet af?

En klassisk trenchcoat består typisk af materialet "gabardin". Gabardin er kraftigt, tætvævet stof. De fibre der bliver brugt til fremstilling af materialet er traditionelt kamgarnsuld, men kan derudover også være enten tekstureret polyeste, bomuld eller en blanding. Materialet gennemgår en process der gør garnet vandtæt inden det bliver vævet sammen. Det er ikke kun vand-resistent men også ekstremt slidstærkt. Thomas Burberry tog patent på materialet i 1888.

 

Hvad betyder farverne i en trenchcoat?

Trenchcoaten er traditionelt kamel/khaki farvet. De afdæmpede farver gjorde at soldaterne ikke skilte sig for meget ud. For i tiden havde militærtøj været meget farvestrålende, da de stærke farver gjorde at man let kunne se hvilken side den pågældende soldat var på. Men efterhånden blev krigsførelsen mere industrialiseret og det var ikke længere så vigtigt at skille sig ud.

 

Øvrige materialer?

Man har også eksperimenteret med gummi i trenchcoats. Dog benyttede man ikke gummibelægninger tilbage i tiden, da gummi let blev overophedet. Der var en tid, hvor læder blev brugt til skyttegrave. Under 2. Verdenskrig var tyske officerer berygtet for deres sorte læder skyttegrave. I dag har en traditionel trenchcoat bomuldsfoer.

 

Målgruppe og behov?

Trenchcoaten henvender sig til folk i alle aldre og fra forskellige samfundslag. Den kan både bruges til hverdagsbrug men også bruges i mere formelle sammenhænge. Den er praktisk, men fashionabel. Oftest associeres den med klassisk britisk design, eftersom grundlæggeren Thomas Burberry var af britisk oprindelse. Modehuset Burberrys kampagner bruger typisk britiske ikoner som modeller for deres kampagner og de er stolte af deres britisk kulturarv. Derudover er det typisk gruppebilleder de anvender til deres kampagner og dette symboliserer netop at målgruppen er bred. De vil nå ud til mange mennesker. En trenchcoat kommer i alle afskygninger og er med tiden blevet allemandseje.

Moodboard

Min inspiration kommer fra de japanske geishaer. Jeg har forsøgt at genskabe nogle af elementerne fra den traditionelle geisha dragt på en moderne måde. 

Proces

Skitser

Revers

Ærme og skulderstrop

Gunflap

Lomme

Matriale/farvekort

Twill

98%bomuld

2% elastan

Foer

Trykknap

Modeillustration

Arbejdstegning

Foto

Caroline Gram, 2015

bottom of page